Det sværeste ved sanering og renovering er ofte det, du ikke kan planlægge dig ud af på et regneark
Du ser sjældent alt arbejdet.
Du ser måske en ejendom, der er klar til næste liv: renovering, ombygning, nye ejere/lejere, nye funktioner. Men før det kan ske, skal noget andet fungere samtidig: logistikken under svære forhold. Nabohensynene. Adgangsforholdene. Tidsplanen, der bliver presset af virkeligheden. Og den dag, hvor der dukker noget op bag væggen eller under taget/gulvet, som ingen havde set på tegningen.
Det er dér, projekterne enten holder retning – eller mister den.
Hos Kingo arbejder vi med renovering, sanering og genanvendelse i byggebranchen. Ofte “stripper” vi større bygninger i bymæssig bebyggelse og/eller under komplekse forhold, hvor hver beslutning har konsekvenser for sikkerhed, fremdrift, økonomi og samarbejde.
Derfor søger vi en projektleder, der taler klart sprog, tager ansvar for helheden, sætter retning og får ting til at ske – især når vilkårene ændrer sig.
Med reference til afdelingschef Ricky vurderer og gennemfører du projekter med stort fokus på kontraktstyring og afdækning af risici. Du arbejder i en omskiftelig hverdag, hvor du etablerer de aktionsplaner, der passer til de forhold, vi arbejder under.
Du er ansvarlig leder for teamet, der gennemfører projektet/projekterne – og du sætter takten, så tidsplanen bliver fulgt. Teamet kan bestå af entrepriseleder/entrepriselederassistent, formand og timelønnede medarbejdere.
Eksempler på konkrete arbejdsopgaver:
- Planlægning og gennemførelse af projekter fra start til aflevering
- Teknisk bistand i forbindelse med tilbudskalkulation
- Teknisk kvalificering af indkøbsaftaler og materialebestilling
- Medvirke til granskning, optimering samt effektuering af relevante projekter
- Kontraktuelle, tidsmæssige og økonomiske forhandlinger
- Udarbejde og sikre løbende kvalitativ dokumentation for ekstraarbejder
- Økonomistyring, herunder udarbejdelse/opdatering af restvurderingsark og NAV
- Medvirke til styring af underentreprenører, partnere og leverandører
Hvem leder vi efter?
Du har solid erfaring med projektledelse og projektstyring – og med at styre leverandører, underentreprenører og ikke mindst egenproduktion. Du trives i den udførende del af byggebranchen, hvor planen skal kunne holde til virkeligheden.
Vi forventer, at du har:
- Erfaring fra en lignende stilling i byggebranchen
- Erfaring med egenproduktion
- Erfaring med at ansætte timelønnede til projekter
- Været/er ansat i den udførende del af byggebranchen
- Baggrund som f.eks. installatør, ingeniør, konstruktør, maskinmester eller lign.
- Gerne forskellige kurser inden for projektledelse
Det du får hos Kingo:
Du får et meget selvstændigt job, hvor du med godt økonomisk overblik og kommerciel forståelse skaber solide resultater.
I Kingo bliver du en del af en flad og uformel organisation med gode karrieremuligheder – og med projekter, hvor dit overblik og din evne til at handle tidligt gør en reel forskel.
Hvis du kan se dig selv som den, der får de “usynlige” forhold til at spille – før de bliver til problemer – så vil vi gerne høre fra dig.
Ansøgning
Søg stillingen som Projektleder via linket i annoncen. Har du behov for yderligere information, kan du kontakte Morten Anker Blirup fra Humain på +45 40258221. Alle ansøgninger behandles med fuld fortrolighed og diskretion.
Følg Humain på LinkedIn for andre spændende jobmuligheder.
Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 70 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser vi opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, inklusive vindmøller, skrot- og demonteringsopgaver. Vi har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte vores entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Vi bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder vi konstant for at reducere ressourcespild gennem øget genbrug af materialer i deres oprindelige form. Stillingen er placeret på kontoret i Gadstrup.
Du kan læse mere om Kingo her på https://kingo.biz/